Forfatter: Ole Dyrby - patruljeleder for Voksen Patruljen, Harlev-Framlev Gruppe

Har du endnu ikke bundet årets adventskrans, så er her et bud på én fra Voksen Patruljen i Harlev-Fremlev gruppe. Her en beskrivelse af hvordan de byggende en 4 meter stor adventskrans:

Vi skulle i Voksen Patruljen hos Harlev KFUM-Spejderne lave en adventskrans – en stor en. I hvert fald over 2-3 meter i diameter med lys og det hele.

Første skridt var ét arbejds/planlægningsmøde på 2 timer – og så var skelettet færdigt og delopgaver fordelt.

Af materialer brugte vi: ringen fra en gammel trampolin (den bestemte dermed diameteren på 4,21 meter), 22 meter kraftig vandslange, 20-30 træ-kryds til at styre diameteren (se billedet), 40 meter fårehegn, ca 600 kg grangrene, 25 meter stof til sløjfer samt 4 stk, glasfiberrør på Ø20 cm og 2 meter høje. Ja, og så lidt orange glasfiber til flammerne og 4 juletræskæder.

Af arbejdstid brugte vi 6 timer på at danne skelettet (3 mand á 2 timer). 5 timer på at sætte/flette gran ind i fårehegnet (2½ mand á 2 timer) samt 2 timer på opsætning af selve lysene.
Den store adventskrans fik rigtig god omtale i medierne, og alle passagerer i buslinie 52 og 55,som kørte forbi, kunne efter mørkets frembrud nyde det flotte syn.

Tags

Varighed

Materialer

Ringen fra en gammel trampolin (den bestemte diameteren på de 4,21 meter) 22 meter kraftig vandslange 20-30 træ-kryds til at styre diameteren (se billedet) 40 meter fårehegn Ca. 600 kg grangrene 25 meter stof til sløjfer 4 stk. hvide glasfiberrør med diameteren 20 cm og 2 meter høje Orange glasfiber til flammerne 4 juletræskæder

Enheder

Deltagere

Min. 2

Kommentarer (0)

Ingen kommentarer