Forfatter: Christian Bloch Hansen

I 2013 og 2014 Kunne man hos KFUM-spejderne i Danmark deltage i DEN STORE BATTERIKAMPAGNE. Som del af kampagen kunne spejderne tage et specialmærke, som rummede en masse spændende aktiviteter.

Lommelygte

Sikkerhed:

Brug aldrig strøm fra stikkontakter til eksperimenterne – dette er yderst farligt. Følg i stedet vejledningen. Det anbefales generelt, at der er en voksen leder tilstede under eksperimenterne. Afisolering af ledninger: I elkassen findes der en tynd, isoleret ledning. I flere af eksperimenterne skal du afisolere en ledning. Ledningen afisoleres for at kunne sætte krokodillenæb på ledningen. Du afisolerer en ledning, ved at klippe ca. 2 cm af den plastic der er uden om ledningen. Pas på, at du ikke klipper ledningen over. Dioder: En diode er en lille pære, der kan lyse svagt, når den får strøm. For at dioden kan lyse sættes diodens korte ben til batteriets minuspol (-) og diodens lange ben til pluspolen (+). Vær opmærksom på, at en lysdiode kun kan tåle en meget lav spænding. Sæt derfor ikke en lysdiode direkte på et batteri, da den kan gå i stykker.

Vejledning:

-Tape batterierne stramt sammen, så en plus-pol vender mod en minus-pol. Læg gerne et stykke sølvpapir mellem de to poler, da forbedre forbindelsen mellem batterierne.

-Tape et krokodillenæb fra hver sin ledning fast på enderne af batterierne.

-Lav et hul i midten af bunden af koppen, som pæren akkurat kan komme igennem.

-Beklæd indersiden af koppen med sølvpapir, og tape det fast. Den blanke side af sølvpapiret skal være synligt. Den matte side skal altså vende ind mod koppens sider.

-Lav to huller i siden af køkkenrullerøret, som har samme afstand som en papirclips.

-Sæt en kuvertlukker-clips gennem hvert hul, sådan at splitterne peger ind i røret. Spred derefter splitterne på hver clips, så de sidder fast.

-Læg batterierne ind i køkkenrullerøret, og forbind den ene ledning til en af splitterne. Lad den anden ledning stikke ud af rørets ene ende.

-Forbind en ledning til den sidste kuvertlukker-clips og lad denne ledning stikke ud af samme ende af røret, som ledningen fra batterierne.

-Forbind de to ledninger, som stikker ud af røret, med fatningen.

-Stik pæren fra fatningen gennem hullet i koppen, sådan at pæren nu er inde i selve koppen.

-Tape fatningen godt fast til undersiden af koppen. Tape koppen godt fast på rørets ende.

-Forbind de to kuvertlukker-clips på ydersiden af køkkenrullerøret med en papirclips.

Så snart at papirclipsen rør begge kuvertlukker-clips vil pæren lyse. På denne måde kan du slukke og tænde for din nye lommelygte.

 

På www.spejderaktiviteter.dk kan du finde mange af de spændende aktiviteter fra DEN STORE BATTERIKAMPAGNE. Du kan også downloade kampagnematerialet som pdf fra både 2013 og 2014. God fornøjelse.

Kommentarer (0)

Ingen kommentarer