Forfatter: Christian Bloch Hansen

I 2013 og 2014 Kunne man hos KFUM-spejderne i Danmark deltage i DEN STORE BATTERIKAMPAGNE. Som del af kampagen kunne spejderne tage et specialmærke, som rummede en masse spændende aktiviteter.

Glødelampe

Sikkerhed:

Brug aldrig strøm fra stikkontakter til eksperimenterne – dette er yderst farligt. Følg i stedet vejledningen. Det anbefales generelt, at der er en voksen leder tilstede under eksperimenterne. Afisolering af ledninger: I elkassen findes der en tynd, isoleret ledning. I flere af eksperimenterne skal du afisolere en ledning. Ledningen afisoleres for at kunne sætte krokodillenæb på ledningen. Du afisolerer en ledning, ved at klippe ca. 2 cm af den plastic der er uden om ledningen. Pas på, at du ikke klipper ledningen over. Dioder: En diode er en lille pære, der kan lyse svagt, når den får strøm. For at dioden kan lyse sættes diodens korte ben til batteriets minuspol (-) og diodens lange ben til pluspolen (+). Vær opmærksom på, at en lysdiode kun kan tåle en meget lav spænding. Sæt derfor ikke en lysdiode direkte på et batteri, da den kan gå i stykker.

Vejledning:

-Lav med søm og hammer to huller med to cm mellemrum i midten låget til syltetøjsglasset, sådan at der kan komme et krokodillenæb gennem hvert af hullerne.

- Træk de to ledninger gennem hvert sit hul.

-Sno konstantantråden rundt om blyanten, så du har en spiral, når tråden tages af blyanten.

-Forbind spiralen til de krokodillenæb, som sidder på undersiden af låget.

-Skru låget fast på glasset, så spiralen hænger i midten af glasset uden at røre siderne.

-Forbind de to andre krokodillenæb til hver sin pol af batteriet.

-Tråden skulle nu lyse op. Hvis det er svært at se, tag den da med ind i et mørkt rum. Hvis den stadig ikke lyser op, prøv da at forkorte spiralen eller tilføje et ekstra batteri.

 

På www.spejderaktiviteter.dk kan du finde mange af de spændende aktiviteter fra DEN STORE BATTERIKAMPAGNE. Du kan også downloade kampagnematerialet som pdf fra både 2013 og 2014. God fornøjelse.

Kommentarer (0)

Ingen kommentarer