Forfatter: Christian Bloch Hansen

I 2013 og 2014 Kunne man hos KFUM-spejderne i Danmark deltage i DEN STORE BATTERIKAMPAGNE. Som del af kampagen kunne spejderne tage et specialmærke, som rummede en masse spændende aktiviteter.

Byg et batteri

Sikkerhed:

Brug aldrig strøm fra stikkontakter til eksperimenterne – dette er yderst farligt. Følg i stedet vejledningen. Det anbefales generelt, at der er en voksen leder tilstede under eksperimenterne. Afisolering af ledninger: I elkassen findes der en tynd, isoleret ledning. I flere af eksperimenterne skal du afisolere en ledning. Ledningen afisoleres for at kunne sætte krokodillenæb på ledningen. Du afisolerer en ledning, ved at klippe ca. 2 cm af den plastic der er uden om ledningen. Pas på, at du ikke klipper ledningen over. Dioder: En diode er en lille pære, der kan lyse svagt, når den får strøm. For at dioden kan lyse sættes diodens korte ben til batteriets minuspol (-) og diodens lange ben til pluspolen (+). Vær opmærksom på, at en lysdiode kun kan tåle en meget lav spænding. Sæt derfor ikke en lysdiode direkte på et batteri, da den kan gå i stykker.

Vejledning:

-Tegn og klip seks cirkler, som har samme størrelse som en mønt, ud af både køkkenrulle og sølvpapiret.

-Sæt ledning fast til en sølvpapirscirkel.

-Dyp køkkenrullecirklerne i vand.

-Læg ledningen med sølvpapircirklen på bordet. Læg derefter en våd køkkenrullecirkel ovenpå sølvpapiret, og derefter en 50 øre oven på sølvpapiret.

-Byg flere lag af henholdsvis sølvpapir, køkkenrulle og mønt.

-Sæt en ledning fast til den øverste 50 øre.

-Sæt den ene ledning fast på høretelefon-stikket. Tag høretelefonerne i ørerne.

-Gnid med krokodillenæbet fra den anden ledning på høretelefonstikket, og det skratte lidt. Det viser at der er strøm.

I stedet for at lytte efter om det er strøm, kan du i stedet sætte krokodillenæbene på din tunge, og mærke en let snurren.

 

På www.spejderaktiviteter.dk kan du finde mange af de spændende aktiviteter fra DEN STORE BATTERIKAMPAGNE. Du kan også downloade kampagnematerialet som pdf fra både 2013 og 2014. God fornøjelse.