Forfatter: Louise Leth Nakskov & Christian Bloch Hansen

I 2013 og 2014 Kunne man hos KFUM-spejderne i Danmark deltage i DEN STORE BATTERIKAMPAGNE. Som del af kampagen kunne spejderne tage et specialmærke, som rummede en masse spændende aktiviteter.

Lav en Miniatureby

Sikkerhed:

Brug aldrig strøm fra stikkontakter til eksperimenterne – dette er yderst farligt. Følg i stedet vejledningen. Det anbefales generelt, at der er en voksen leder tilstede under eksperimenterne. Afisolering af ledninger: I elkassen findes der en tynd, isoleret ledning. I flere af eksperimenterne skal du afisolere en ledning. Ledningen afisoleres for at kunne sætte krokodillenæb på ledningen. Du afisolerer en ledning, ved at klippe ca. 2 cm af den plastic der er uden om ledningen. Pas på, at du ikke klipper ledningen over. Multimeteret kan måle, om der er strøm i den opstilling du har lavet. I skal bruge det til at måle spændingen i et kredsløb, hvilket måles i volt (V). Sæt den sorte ledning i det midterste hul og den røde i hullet til højre. Skru derefter pilen over mod Volt-symbolet, og sæt den på tallet 2. Multimeteret kan nu måle op til 2V. Sæt multimeteret ind i et kredsløb for at måle strømmen; lad fx spidsen på den sorte ledning røre ved pluspolen på et batteri, og den røde ved minuspolen. Skru evt. pilen et tak ned, hvis der ikke vises nogen strøm. Dioder: En diode er en lille pære, der kan lyse svagt, når den får strøm. For at dioden kan lyse sættes diodens korte ben til batteriets minuspol (-) og diodens lange ben til pluspolen (+). Vær opmærksom på, at en lysdiode kun kan tåle en meget lav spænding. Sæt derfor ikke en lysdiode direkte på et batteri, da den kan gå i stykker. Lav en miniatureby Opbyg en miniatureby bestående af fyrtårn, togsignal, spejderhytte og trafiklys.

Vejledning:

Hver del af byen laves først hver for sig, og til sidst sættes de sammen i et kredsløb. Spejderne kan være to om at lave hver ting.

Togsignal:

-Klip en trekant af kartonen på ca. 4x4x4 cm.

-Klip et hul i midten af trekanten. Hullet skal være ca. 8 mm i diameter, sådan at pærens fatning kan sættes igennem.

-Trekanten males som et trafiksignal; se illustration. Fatningen sættes på blomsterpinden med snor eller ståltråd, og blomsterpinden sættes i flamingo, ler eller kartoffel.

-Trekanten sættes om fatningen, og ledninger sættes til fatningen.

Fyrtårn:

-Skær den øverste spids af flasken, så der kommer et hul med en diameter på ca. 1 cm.

-Bunden af flasken skæres af.

-Fatningen sættes ind i toppen af flasken, så pæren stikker ud gennem hullet i toppen. Sæt eventuelt fatningen fast med tape.

-Sæt to ledninger med krokodillenæb fast i fatningen, så modsatte ende af ledningerne stikker ud af bunden af flasken.

-Et stykke papir kan dekoreres og sættes rundt om flasken, så den ligner et fyrtårn.

Spejderhytte:

Forsøg her at bruge din kreativitet. Lav en lille spejderhytte af eksempelvis en mælkekarton og sæt en pære inden i. Klip vinduer og døre, og lyset vil da skinne ud af dem. Forbind fyrtårnet, togsignalet og spejderhytten som vist på tegningen.

Trafiklys:

Tilføj eventuelt et trafiklys til din miniatureby. Vær dog opmærksom på, at der kun er én kontakt i elkassen(Under projektet kunne der erhverves en elkasse), men du kan let selv lave en kontakt. Skær et stykke flamingo i størrelsen 5x2 cm. Det skal være 1 cm tykt. Sæt dioderne i flamingoen, så benene stikker ud på modsatte side. Placér dioderne farvemæssigt, som et rigtigt trafiklys. Sæt flamingoen på en blomsterpind, og sæt denne i en fod af flamingo. Forbind dioderne som vist på tegningen.

 

På www.spejderaktiviteter.dk kan du finde mange af de spændende aktiviteter fra DEN STORE BATTERIKAMPAGNE. Du kan også downloade kampagnematerialet som pdf fra både 2013 og 2014. God fornøjelse.

Varighed

Materialer

1 blomsterpind 1 tom flaske opvaskemiddel 1 mælkekarton Flamingo, ler, kartoffel eller andet blødt materiale 1 stykke hvidt karton Tuscher, saks og papir Tape og lim Tråd eller ståltråd 4,5V batteri 5 ledninger med krokodillenæb 1 kontakt 3 fatninger med pærer Materialer til trafiklys: 2 stykker flamingo, eller andet blødt materiale, fx en kartoffel 1 blomsterpind 4,5V batteri 3 dioder; rød, gul, grøn 8 ledninger med krokodillenæb 1 kontakt

Enheder

Deltagere

Min. 2