Tegning: Mia Stenberg
14-04-2020
Vær med til at redde fuglene og få afprøvet dine byggefærdigheder, ved at bygge et sejt fuglehus med blomsterbed.

Byg et dobbelt fuglehus med blomsterbed

I 2019 satte DR Ramasjang fokus på at redde havets dyr. I 2020 vil der være fokus på at redde fuglene og det vil vi i KFUM-Spejderne gerne støtte op om. Ved at bygge fuglehuse kan I som KFUM-Spejdere tage ansvar for et bedre lokalsamfund, udvikle værdifulde kompetencer og samtidig rykke verden - med vilje. 

Projektet er en unik mulighed for at passe på naturen og udvikle vores spejdere, så de bliver klogere på naturen omkring dem og får forbedret deres byggefærdigheder. 

Ude i naturen er der gode huller og sprækker, som fuglene kan bygge reder i, men inde i byerne og villakvarterene er der færre træer, hvilket gør det svært for fuglene at finde gode redesteder. Det er her, I som spejdere, kan gå ind og hjælpe den lokale bynatur ved at sætte fuglekasser op. Derudover er det rigtigt hyggeligt med fugle i haven eller på spejdergrunden.

På byggetegningen er der angivet det anbefalede antal personer, sværhedsgrad, materialeliste, værktøjsliste og selve byggeprocessen. God byggelyst!

Varighed

Materialer

110cm ubehandlet træ i 2cm tykkelse og 20cm bredde 291cm ubehandlet træ i 2cm tykkelse og 15,5cm bredde 50 stk. skruer eller søm af ca. 40mm Ca. 1,5m 3-slået sisalreb Sandpapir korn 80 og korn 180 2 små hængsler (50x39mm kanthængsler) Små skruer til hængslerne (følger ofte med i pakken)

Deltagere

Min. 2

Max. 4