Foto: Johny Kristensen
Forfatter: Johnny Ravn

Indsamling af brændenælder og tilberedning af brændenældesuppe.

Pluk friske brændenælder. Brug handsker. De små topskud er bedst, men unge blade er også velegnede.

Fjern grove blade og stilke. Skyl brændenælderne under koldt vand.

Kom topskud og blade i en gryde og tilsæt vand, så det netop dækker brændenælderne. Tilsæt salt.

Lad brændenælderne koge i 10 min.

Kom brændenælderne i en sigte for at si vandet fra. Skyl dem straks under koldt vand. Tryk vandet af nælderne og hak dem derefter groft.

Smelt smørret i en gryde (det må ikke brune) og rør det sammen med melet. Spæd til med bouillon, mens der fortsat røres. Lad suppen koge i 5 min.

Kom de hakkede brændenælder i suppen og smag til med salt og peber. Drys evt. med fintklippet purløg.

Velbekomme.

Varighed

Materialer

Saks Handsker Gryde Sigte Kniv 2½ liter friske brændenældetopskud eller unge blade 2 tsk. salt pr. liter kogende vand 1½ liter lys bouillon 50 gram smør 3 spsk. mel Peber Evt. purløg

Deltagere

Min. 3

Max. 9

Kompetencezoner

Kommentarer (0)

Ingen kommentarer