Foto: Christian Haslund
26-04-2018
Det fleste har prøvet at lege med sæbebobler. På en solskinsdag bliver boblerne alle regnbuens farver. Det kunne være sjovt at prøve på at fange det, så man kan nyde de farverige bobler lidt længere. Det er dog vigtigt, at man ikke spiser de her sæbebobler. De smager en del grimmere end normalt.

Det skal man bruge:

  • Vand
  • Opvaskemiddel 
  • evt. glycerin
  • Sæbeboble ring eller sugerør
  • Noget at blande farver i fx plastikkopper 
  • Papir, gerne noget lidt kraftigt fx akvarelpapir

Kom godt i gang

Den her aktivitet skal man helst lave udenfor. Bland sæbevand med en lille smule maling. Det kan være en god idé at teste, om der kommer ordentlige bobler ud af blandingen. Justér evt. blandingen til den bliver god.

Lav en sæbebobleblanding med hver af de farver, der skal bruges og gå i gang med at lave farverige bobler. 

Blæs bobler ud over et stykke papir. Når de springer bliver der efterladt nogle flotte farvede cirkler. Prøv at blæse bobler i forskellige størrelser. 

Et godt råd til aktiviteten

Det er også muligt at fremstille sine egne sæbeboble ringe med ståltråd. Så er det også muligt at have flere forskellige størrelser.

Et godt råd til lederen

Laver man en hurtig søgning på Google kommer Eksperimentariet med et godt bud på en opskrift til sæbebobler

Tip til lederen

Sørg for, at børnene har tøj på, der må blive beskidt.

Materialer

Vand, opvaskemiddel, evt. glycerin, sæbeboble ring eller sugerør, noget at blande farver i fx plastikkopper og papir (gerne noget lidt kraftigt fx akvarelpapir.)

Skal vi lege kunst?

Denne aktivitet og mange flere kan findes i aktivitethæftet Skal vi lege kunst?

pdf image Download