Lisbeth Simonsen
05-04-2019
Slip tæerne fri og mærk hvordan kroppen vågner. Mærk den skønne og sjove fornemmelse det giver, når man oplever naturen gennem fødderne. Formålet er at mærke naturen og opdage den og opdage sig selv som natur, som Guds skabning, der har omsorg for naturen.

Slip tæerne fri og mærk hvordan kroppen vågner. Mærk den skønne og sjove fornemmelse det giver, når man oplever naturen gennem fødderne. Formålet er at mærke naturen og opdage den og opdage sig selv som natur, som Guds skabning, der har omsorg for naturen.

Sådan gør I
I denne aktivitet skal I smide sko og strømper og gå ud ad en i forvejen planlagt rute, rundt på en græsmark - eng, over en nypløjet jordmark, en tur rundt mellem træerne i en skov, eller langs en strand.

 

Skaleringsmulighed
Hvad kunne være sjovere end at få det kolde gys ved at gå en barfodstur midt om vinteren; gerne når der er sne eller en tur på den sikre tilfrosne is på sø, vandløb, eller hvis det er muligt langs kysten ved stranden.  Husk ikke at lave ruten længere end spejderne kan holde kulden ud!

Efter barfodsturen står den på fodvask

Fodvask

Tidsforbrug: Omkring 20 minutter
Materialer: Fem baljer, adgang til vand, sæbe, et håndklæde pr. spejder og fem stole.

Sådan gør I
Spejderne har været ude at mærke naturen med bare fødder. Meget tættere på naturen kan man ikke komme end at røre ved den med sine bare fødder. Men så kan man godt trænge til at få sine fødder vasket bagefter. Snavset bliver vasket væk, men samtidigt kan man sidde og tænke lidt over det budskab, som Jesus sendte, da han vaskede sine følgeres fødder (se link til tekst).

Rent praktisk bruges der 5 baljer, afhængigt af hvor mange deltagere der er, med sæbe i. Der skal være et tilsvarende antal stole. Lederen har sat baljer m. vand osv. frem ved hver stol. De første fem spejdere sætter sig på en stol hver, og en spejder begynder at vaske det første par fødder. Når spejderen har fået vasket sine fødder, begynder hun eller han at vaske en kammerats fødder sammen med den anden spejder. Nu er der altså to, der vasker fødder. Næste gang er der fire. Der vil hele tiden komme nyvaskede spejderfødder til.

 

Hvis lederen har lidt svært ved med egne ord at forklare om Jesus’ budskab, da han vaskede sine følgeres fødder, kan hun eller han finde en tekst i ovenstående link til at læse op.

 

Materialer

Fem baljer, adgang til vand, sæbe, et håndklæde pr. spejder og fem stole.

Deltagere

Min. 3

Max. 25

Kompetencezoner

Kommentarer (0)

Ingen kommentarer