Forfatter: Anita Madsen

Spar miljøet - pak bagekartoflerne ind i saltdej (trylledej).

Lav dine bagekartofler i saltdej. Skån miljøet ved ikke at bruge alufolie/sølvpapir, men brug i stedet saltdej. Start med at lave et stort bål, så du kan få godt med gløder.

Lav en portion saltdej af:

  • 1/3 salt
  • 2/3 (hvede)mel
  • vand

Fremgangsmåde: 

1. Bland salt og mel

2. Rør tilpas med vand i

3. Ælt til sidst dejen tilpas lind som en bolledej

4. Pak bagekartoflerne ind med et jævnt lag fordelt rundt om kartoflen

5. Lag kartoflerne på en glødebund og dæk dem også med gløder

6. Bag kartoflerne i ca. en time i et stort glødebål

OBS: Til 25-30 pers. (bævere, ulve og voksne) brugte jeg 4 kg salt og 8 kg mel. Mange andre spændende ting kan med fordel bages i gløderne i en saltdej. Prøv med et godt stykke kød - det kan være flæskestegen - eller hele grøntsager, måske et blomkålshoved.

Varighed

Materialer

Bagekartofler Mel Salt Glødebål

Deltagere

Min. 1

Kommentarer (0)

Ingen kommentarer