Foto: Christian Haslund
26-04-2018
Der er mange måder at lave skulpturer på. Nogle gange hakker man i en sten indtil den får en bestemt form, eller former ler med hænderne til det ligner en kanin. Skulpturer kan være kæmpe store eller små nok til at stå i en vindueskarm. En skulptur behøver slet ikke ligne noget som helst, det kan også bare være sjovt at lave den.

Det skal man bruge:

  • Tyk ståltråd
  • Nylonstrømper
  • Træklods 
  • Hæftemaskine og -klammer
  • Skævbider
  • Hvid maling og andre farver

Kom godt i gang

Tag et godt stykke ståltråd, måske omkring en meter. Sno, vrid og bug det for at skabe en form. Sæt begge ender af ståltråden fast på en træklods med hæfteklammer. 

Træk en nylonstrømpe med over ståltråden og træklodsen og hæft den fast på undersiden. 

Start med at male skulpturen over med hvid maling. På den måde bliver der skabt en base, hvor på det er lettere at male i flotte farver. Når første lag er tørt kan man give sin skulptur en masse farver. 

Et godt råd til aktiviteten

Er det svært at finde noget kraftigt ståltråd, kan man i stedet bruge gamle bøjler af ståltråd der kan klippes op og formes på ny.

Et godt råd til lederen

Klip ALDRIG ståltråd med en almindelig saks. Sørg for at have en tag til det, så holder saksene også meget længere.

Tip til lederen

Leg en leg, imens malingen tørrer.

Materialer

Tyk ståltråd, nylonstrømper, træklods, hæftemaskine og -klammer, skævbider og hvid maling og andre farver.

Skal vi lege kunst?

Denne aktivitet og mange flere kan findes i aktivitethæftet Skal vi lege kunst?

pdf imageDownload